Ultrawide til spil og konsol: Guide til 21:9 support og PS5

Hvad er en ultrawide-skærm til gaming?

En ultrawide-skærm er en monitor med et bredere aspektforhold end den traditionelle 16:9 standard, typisk i formatet 21:9 eller det endnu bredere 32:9. Dette betyder, at skærmen er fysisk bredere i forhold til sin højde, hvilket giver brugeren et udvidet perifert synsfelt uden behov for flere separate skærme. For gamere betyder dette øget fordybelse og ofte en taktisk fordel i spil, der understøtter formatet direkte.

Når man taler om ultrawide-skærme, er det vigtigt at skelne mellem forskellige panelteknologier. Mange vælger en curved monitor for at mindske forvrængning i kanterne og gøre det lettere for øjnene at scanne hele billedfladen uden at flytte hovedet markant. Opløsningen på disse skærme er ofte Wide Quad HD (3440 x 1440 pixels), hvilket giver en højere pixeltæthed end Full HD, men kræver mere af grafikkortet.

Praktisk betydning af aspektforhold og opløsning

Aspektforholdet beskriver forholdet mellem skærmens bredde og højde. Hvor en standardskærm (16:9) er kvadratisk i sit udtryk, strækker en ultrawide-skærm billedet horisontalt. I praksis betyder det, at du ser mere af spilverdenen til siderne, hvilket er særligt effektivt i simulatorer eller open-world spil.

En udbredt misforståelse er, at en ultrawide-skærm blot er en større version af en standardskærm. Det er ikke tilfældet; det er en ændring i selve billedformatet. Hvis et spil ikke understøtter 21:9, vil du ofte opleve sorte bjælker i siderne, da skærmen blot viser et 16:9 billede centreret på den brede flade.

Paneltyper og deres indflydelse på gaming

Valget af panel har stor betydning for, hvordan det udvidede synsfelt opleves. For dem, der prioriterer ekstremt hurtige reaktionstider og dyb sortfarve, er OLED-paneler blevet populære. Eksempler herpå er DELL AW3425DW eller LG Electronics 34GX900A-B, som begge tilbyder Wide Quad HD opløsning med meget lave responstider.

VA-paneler (Vertical Alignment) er derimod kendt for høj kontrast og er ofte billigere i indkøb. Modeller som MSI MAG 342CQRF E20 eller ASUS TUF Gaming VG34WQL5A benytter denne teknologi til at levere skarpe billeder i et 21:9 format, hvilket gør dem velegnede til både gaming og produktivitet.

Hvorfor er 21:9 formatet vigtigt for spiloplevelsen?

Det brede 21:9 format er vigtigt, fordi det øger den visuelle fordybelse ved at fylde mere af brugerens naturlige synsfelt. I stedet for at se verden gennem et "vindue", føles oplevelsen mere omsluttende, hvilket især mærkes i atmosfæriske spil og simulationer. Dette reducerer behovet for konstante kameradrejninger med musen eller controlleren, da flere detaljer er synlige samtidigt på skærmen.

For professionelle og entusiaster giver formatet også en produktivitetsfordel. En sammenligning mellem ultrawide og dual monitor viser, at én stor skærm eliminerer den forstyrrende ramme i midten, hvilket er ideelt til både videoredigering og komplekse gaming-setups. Det er dog vigtigt at bemærke, at højere opløsning kræver mere GPU-kraft; ifølge data fra producenter som MSI øges belastningen på grafikkortet proportionalt med antallet af pixels, der skal renderes.

Praktisk betydning af det udvidede synsfelt

Når man skifter fra et standard 16:9 format til 21:9, får man en markant bredere horisont. I praksis betyder det, at man i førstepersonsspil kan se fjender eller objekter i periferien, som ellers ville være skjult. Dette giver en taktisk fordel i mange titler, da man ikke behøver at dreje kameraet så ofte for at orientere sig.

For at opnå denne oplevelse kræves hardware, der kan håndtere den ekstra pixelmængde uden at gå på kompromis med billedhastigheden. High-end modeller som DELL AW3425DW eller LG Electronics 34GX900A-B sikrer, at den øgede visuelle information leveres med minimal forsinkelse.

Fordele ved 21:9 i forskellige scenarier

• Fordybelse: Verdenen føles større og mere levende.
• Taktisk overblik: I strategispil kan man se flere enheder og mere af kortet samtidigt.
• Cinematisk oplevelse: Mange film produceres i formater tæt på 21:9, hvilket betyder færre sorte bjælker ved filmvisning.
• Multitasking: Mulighed for at have et spil åbent i midten og Discord eller en browser i siden.

Afvejning mellem format og ydeevne

Det er vigtigt at forstå, at 21:9 ikke blot er en skalering af billedet, men en rendering af flere pixels. Dette skaber en direkte sammenhæng mellem skærmformatet og kravet til hardwaren.

For brugere, der ønsker en balance mellem ekstremt overblik og høj ydeevne, er modeller som MSI MAG 342CQRF E20 eller ASUS TUF Gaming VG34WQL5A relevante, da de kombinerer det brede format med høje opdateringshastigheder.

Almindelige misforståelser om 21:9

En udbredt fejl er antagelsen om, at en ultrawide-skærm blot "strækker" et standardbillede ud for at fylde bredden. Dette ville resultere i et deformeret billede, hvor cirkler bliver til ovaler.

Korrekt 21:9 support betyder derimod, at spillet renderer et bredere perspektiv. Det betyder, at du ser mere af spilverdenen i siderne, hvilket er den egentlige kilde til den øgede fordybelse. Hvis et spil ikke understøtter formatet native (indbygget), vil man ofte opleve sorte bjælker i siderne eller et strukket billede.

Hvilke spil understøtter direkte 21:9?

De fleste moderne AAA-titler på PC understøtter direkte 21:9, hvilket betyder, at spillet renderer ekstra billede i siderne frem for blot at strække billedet. Supporten er særligt stærk i genrer som racing-simulatorer, rollespil (RPG) og strategispil, hvor det udvidede synsfelt giver en direkte gameplay-fordel.

I racing-spil som Forza Horizon 5 betyder direkte support, at man kan se sidespejlene eller mere af banens omgivelser, hvilket gør det lettere at navigere i sving. I store open-world RPG'er som Cyberpunk 2077 eller Baldur's Gate 3 forstærkes følelsen af skala og detaljerigdom. For dem, der søger maksimalt overblik, kan en Ultrawide 5K2K OLED gamingmonitor være den ultimative løsning på grund af kombinationen af farvepræcision og bredde.

Genrer med høj grad af support

Hvad betyder "native support" i praksis?

Native support refererer til, at spillets motor er designet til at udnytte det bredere aspektforhold (aspect ratio), som er forholdet mellem skærmens bredde og højde. Når et spil har native 21:9 support, udvider det synsfeltet horisontalt uden at forvrænge billedet eller blot tilføje sorte bjælker.

For brugere af high-end hardware som en DELL AW3425DW eller en MSI MPG 341CQRDE, betyder dette, at man får en markant større mængde visuel information på skærmen. Dette er særligt kritisk i simulatorer, hvor det perifere syn hjælper med at vurdere afstande til andre køretøjer.

Afvejninger og potentielle udfordringer

Selvom 21:9 giver en fordel i mange sammenhænge, er der vigtige overvejelser vedrørende forskellige spiltyper:

• UI-skalering: I nogle ældre titler kan brugergrænsefladen (User Interface/UI) blive strakt eller placeret uhensigtsmæssigt i siderne, hvilket kan gøre det svært at læse HUD-elementer (Heads-Up Display).
• Af denne grund begrænser nogle udviklere det horisontale synsfelt (FOV - Field of View), så oplevelsen er den samme uanset skærmbredde.
• Hardwarekrav: Da GPU'en skal rendere flere pixels ved 21:9 end ved standard 16:9, kræver det mere af grafikkortet for at opretholde den samme billedhastighed (FPS). En kraftig skærm som LG Electronics 34GX900A-B kræver derfor en matchende PC for at udnytte den fulde opløsning flydende.

Oversigt over understøttelse efter platform

For dem, der ønsker en balance mellem produktivitet og gaming-support, kan modeller som ASUS TUF Gaming VG34WQL5A eller MSI MAG 342CQRF E20 være ideelle, da de understøtter de mest gængse 21:9 standarder i moderne AAA-spil.

Hvad gør man med spil uden ultrawide-understøttelse?

Når et spil ikke understøtter 21:9 direkte, vil resultatet typisk være enten sorte kanter (pillarboxing) eller et strakt billede, hvor alt ser bredere ud end tiltænkt. For PC-brugere findes der dog ofte løsninger i form af community-mods. Værktøjer som Flawless Widescreen er industristandarden for at tvinge 21:9 support ind i spil, der officielt kun understøtter 16:9, ved at modificere spillets hukommelsesadresser i realtid.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mods kan medføre problemer med brugergrænsefladen (UI), hvor HUD-elementer som livsmålere eller kort kan blive forskudt eller strakt. I nogle tilfælde kan man i skærmens OSD (On-Screen Display) menu vælge "Aspect Ratio" og tvinge billedet til at fylde hele skærmen, men dette anbefales sjældent, da det ødelægger proportionerne i spillet. For dem, der ønsker en stabil oplevelse uden mods, er det bedst at vælge en Curved Gaming skærm fra producenter som ASUS eller LG Electronics, der har gode indbyggede skaleringstilstande.

Løsningsmodeller for manglende support

• Sorte kanter (Pillarboxing): Den sikreste metode. Billedet bevarer proportionerne, men udnytter ikke hele skærmen.
• Flawless Widescreen: Software-mod til PC, der tilføjer direkte support til mange ældre eller uunderstøttede titler.
• FOV-modifiers: Nogle spil tillader justering af Field of View (FOV) i indstillingerne, hvilket kan mindske følelsen af "zoom" på brede skærme.
• OSD Stretching: Skærmens egen funktion til at strække billedet (ikke anbefalet pga. forvrængning).

Virker en ultrawide-skærm med PS5 og Xbox?

Ja, en ultrawide-skærm virker med PS5 og Xbox, men den understøtter ikke 21:9 formatet direkte. Begge konsoller er designet til 16:9 standarden og outputter opløsninger som 1080p eller 1440p (på PS5). Det betyder, at når du tilslutter en ultrawide-skærm, vil konsollen sende et 16:9 signal, som skærmen placerer i midten. Resultatet er sorte bjælker på begge sider af billedet.

Der er dog enkelte undtagelser og fremtidige muligheder. Ifølge kilder fra The Verge vil Death Stranding 2 få en specifik 21:9 mode på PS5, hvilket markerer et sjældent skridt mod direkte support på konsoller. For de fleste andre spil er man begrænset til 16:9. Hvis man ønsker at optimere oplevelsen på konsol, bør man læse en guide om skærme til PS5 og Xbox med HDMI 2.1 og VRR for at sikre, at man får den højeste billedhastighed og laveste inputlag, selvom formatet er begrænset.

Hvad betyder manglende native support i praksis?

Når en konsol ikke har native support (indbygget understøttelse) for 21:9, kan den ikke "se" de ekstra pixels i siderne af en ultrawide-skærm. Dette fører til to typiske scenarier, afhængigt af skærmens indstillinger:

• Pillarboxing (Standard): Billedet bevares i 16:9 formatet i midten, mens siderne forbliver sorte. Dette er den mest korrekte visning, da proportionerne bevares.
• Stretching (Strækning): Nogle skærme kan tvinge billedet ud til kanterne via OSD-menuen (On-Screen Display). Dette resulterer i et forvrænget billede, hvor alt ser bredere ud, end det skal være.

For brugere, der ønsker en high-end oplevelse på tværs af platforme, kan en model som DELL AW3425DW eller LG Electronics 34GN850P-B give fantastisk billedkvalitet til PC, mens de stadig fungerer stabilt med konsoller i 16:9 format.

Tekniske begrænsninger ved konsol-brug

Overvejelser ved valg af skærm til hybrid-brug

Hvis du planlægger at bruge din ultrawide-skærm lige så meget til konsol som til PC, bør du prioritere paneler med høj kontrast og god farvegengivelse for at mindske den visuelle gene ved de sorte bjælker. OLED-paneler er her særligt fordelagtige, da det sorte niveau er absolut, hvilket gør overgangen mellem spillets billede og skærmens kanter næsten usynlig.

Modeller som LG Electronics 34GX900A-B eller SAMSUNG Odyssey OLED G8 er eksempler på skærme, hvor den dybe sortfarve optimerer oplevelsen, når man spiller konsolspil i 16:9 format. For dem, der prioriterer rå hastighed og størrelse til både arbejde og gaming, kan ASUS TUF Gaming VG34WQML5A være et stærkt alternativ på grund af dens høje opdateringshastighed.

Kabling og porte: Hvilken forbindelse er nødvendig for ultrawide?

For at opnå den fulde ydeevne på en ultrawide-skærm, især ved højere opløsninger som 3440 x 1440 eller 5120 x 1440, er valget af kabel og port kritisk. HDMI 2.1 er den nuværende standard for high-end gaming, da den understøtter højere båndbredde end HDMI 2.0, hvilket muliggør 4K ved 120Hz eller WQHD ved meget høje opdateringshastigheder uden at gå på kompromis med farvedybden.

PC-brugere bør prioritere DisplayPort (DP), da det ofte er den mest stabile forbindelse til høj refresh rate og G-Sync/FreeSync. Konsolbrugere er låst til HDMI, og her er det vigtigt at sikre, at både skærmen og kablet understøtter HDMI 2.1 for at aktivere VRR (Variable Refresh Rate), som reducerer billedrivning. En model som ASUS TUF Gaming VG34WQML5A tilbyder fleksibilitet med flere indgange, hvilket gør det lettere at skifte mellem PC og konsol.

Forståelse af båndbredde og opløsning

Båndbredde refererer til mængden af data, der kan overføres per sekund gennem kablet. Ved ultrawide-opløsninger som Wide Quad HD (WQHD), hvor skærmen har flere pixels i bredden end en standard 16:9 skærm, kræves der mere båndbredde for at opretholde en høj opdateringshastighed (Hz). Hvis man bruger et forældet kabel, kan man opleve, at skærmen begrænser Hz-tallet eller tvinger farvedybden ned fra 10-bit til 8-bit.

For brugere, der ønsker maksimal flydende gengivelse på PC, er DisplayPort 1.4 det foretrukne valg. Det understøtter teknologier som DSC (Display Stream Compression), hvilket gør det muligt at køre ekstremt høje opløsninger og refresh rates uden synligt kvalitetstab. Dette ses i high-end modeller som DELL AW3425DW, hvor den hurtige respons og høje Hz kræver en stabil forbindelse.

HDMI 2.1 vs. HDMI 2.0 i praksis

Den største misforståelse er, at alle HDMI-porte er ens. HDMI 2.0 kan drive mange ultrawide-skærme, men ofte kun op til 60Hz eller 100Hz ved højere opløsninger. HDMI 2.1 øger båndbredden markant, hvilket er essentielt for konsoller som PS5, der kræver VRR for at eliminere stuttering (små hak i billedet). For dem, der kombinerer arbejde og gaming, kan en skærm med USB-C DP Alt Mode være ideel, da den sender både billede og strøm gennem ét kabel.

Hvis man investerer i en ultra-hurtig skærm som MSI MPG 341CQRDE eller GIGABYTE MO34WQC36, er det afgørende at bruge de medfølgende certificerede kabler for at nå de lovede 360Hz.

Sammenligning af forbindelsestyper

Hvilket kabel skal jeg vælge til mit setup?

• Kun PC: Brug DisplayPort for at sikre fuld kompatibilitet med adaptive sync-teknologier og maksimal refresh rate. Modeller som LG Electronics 34GX900A-B udnytter dette optimalt.
• Kun Konsol: Brug et certificeret Ultra High Speed HDMI-kabel for at sikre, at HDMI 2.1 funktioner som VRR aktiveres korrekt.
• Hybrid (PC + Konsol): Vælg en skærm med flere porte, såsom MSI MAG 342CQRF E20, hvor du kan have PC'en på DP og konsollen på HDMI samtidigt.
• Laptop til Gaming: Undersøg om din laptop understøtter USB-C DisplayPort Alt Mode for at minimere kabelrod med en skærm som LG Electronics 40WT95UF-W.

Budgetguide: Hvilken prisklasse passer til dit behov?

Valget af ultrawide-skærm afhænger i høj grad af budgettet og de ønskede funktioner, hvor man typisk ser tre primære niveauer. Budgetklassen fokuserer på VA-paneler med gode kontraster, mens mellemklassen introducerer IPS for bedre farver og hurtigere responstider. High-end segmentet domineres nu af QD-OLED og OLED teknologier, der eliminerer motion blur og giver perfekt sortniveau.

For dem i budgetklassen er VA-paneler et stærkt valg til simulationer, hvor dybe sorte farver forstærker atmosfæren. I mellemklassen får man ofte en balance mellem hastighed og farveægthed, hvilket gør skærmen velegnet til både arbejde og spil. High-end løsninger som SAMSUNG Odyssey OLED G8 er rettet mod entusiaster, der ikke vil gå på kompromis med hverken svartid eller billedkvalitet.

Forståelse af paneltyper og deres betydning

Når man navigerer mellem prisklasserne, er det vigtigt at forstå, hvordan panelets teknologi påvirker den faktiske spiloplevelse. Et VA-panel (Vertical Alignment) er kendt for høj kontrast, hvilket betyder, at sorte områder fremstår mørkere end på et IPS-panel.

• VA-paneler: Ideelle til mørke rum og atmosfæriske spil. Man kan finde prisvenlige løsninger som MSI MAG 342CQRF E20 eller ASUS TUF Gaming VG34WQL5A, der balancerer pris og ydeevne.
• IPS-paneler: In-Plane Switching teknologien giver bredere betragtningsvinkler og mere præcise farver. Dette er essentielt for brugere, der også bruger skærmen til kreativt arbejde eller kontoropgaver.
• OLED/QD-OLED: Organic Light Emitting Diode teknologien betyder, at hver pixel lyser selv. Det resulterer i en responstid på helt ned til 0.03 ms, hvilket eliminerer ghosting (sløring af objekter i hurtig bevægelse). Eksempler på dette findes i DELL AW3425DW eller den store LG Electronics 45GX950A-B.

Afvejninger i praksis: Hvad betaler man for?

En udbredt misforståelse er, at en dyrere skærm altid giver flere billeder i sekundet (FPS). FPS bestemmes af computerens hardware, mens skærmens Hz (Hertz) blot bestemmer, hvor mange af disse billeder skærmen kan vise. Ved at investere i high-end segmentet betaler man primært for panelkvalitet, HDR-lysstyrke og ekstremt lave responstider.

For brugere med en PS5 er det vigtigt at bemærke, at konsollen ikke udnytter den fulde 21:9 bredde nativt. Her kan man med fordel vælge en mellemklasse-skærm som LG Electronics 34GN850P-B, da man her får en høj billedkvalitet uden at betale for OLED-funktioner, som konsollen ikke fuldt ud kan udnytte i ultrawide-format.

Oversigt over budgetsegmenter

Hvordan optimerer man indstillingerne (OSD) for konsolbrug?

Når en PS5 eller Xbox tilsluttes en ultrawide-skærm, er det afgørende at konfigurere skærmens OSD (On-Screen Display) korrekt for at undgå et strakt billede. De fleste moderne skærme har en indstilling for "Aspect Ratio" eller "Billedformat", hvor man skal sikre sig, at den står på "Auto" eller "16:9". Hvis man vælger "Full" eller "Stretch", vil konsollens 16:9 signal blive tvunget ud over hele 21:9 fladen, hvilket gør karakterer og objekter unaturligt brede.

En anden vigtig indstilling er "Game Mode" eller "Low Input Lag". Da ultrawide-skærme ofte har mere kompleks billedbehandling pga. deres størrelse, kan der opstå mærkbar forsinkelse mellem et tryk på controlleren og handlingen på skærmen. Ved at aktivere Game Mode omgår skærmen unødvendig efterbehandling. For brugere af LG Electronics 34GN850P-B kan man ofte finjustere disse indstillinger via en dedikeret menu for at optimere oplevelsen til konsol.

Forståelse af billedformat og skalering

Da konsoller som PS5 ikke sender et native 21:9 signal, håndterer skærmens OSD, hvordan det kvadratiske signal placeres på den brede flade. En udbredt misforståelse er, at man kan "tvinge" konsollen til ultrawide via OSD; dette er ikke muligt, da skaleringen sker i modtagerenden.

• 16:9 (Pillarbox): Skærmen placerer billedet i midten med sorte bjælker i siderne. Dette bevarer den korrekte geometri og proportioner.
• Stretch/Full: Billedet strækkes horisontalt. Dette fjerner de sorte kanter, men forvrænger alt indhold, hvilket gør det uegnet til præcisionsspil.

Avancerede OSD-funktioner i praksis

For at få den bedste oplevelse på high-end modeller som SAMSUNG Odyssey OLED G8 eller DELL AW3425DW, bør man kigge på følgende parametre:

Hvis man benytter en skærm som MSI MPG 341CQRDE eller ASUS TUF Gaming VG34WQL5A, er det vigtigt at huske, at HDR (High Dynamic Range) ofte kræver en separat aktivering i OSD'en, før konsollen kan genkende skærmens kapacitet til at vise flere lysstyrkeniveauer.

Tjekliste til OSD-optimering

• Aspect Ratio: Sæt til 16:9 eller Auto (undgå Stretch).
• Game Mode: Aktiver for at minimere input lag.
• Adaptive Sync / FreeSync: Slå til for at undgå screen tearing (hvis understøttet af konsollen via HDMI 2.1).
• HDR-kalibrering: Brug konsollens interne HDR-værktøj fremfor skærmens standardindstillinger.
• Black Stabilizer: Juster for at se detaljer i mørke områder uden at vaske billedet ud.

Hvordan vælger man den rigtige ultrawide-skærm til både PC og konsol?

For at finde en skærm, der fungerer optimalt til både PC (hvor 21:9 udnyttes) og konsol (hvor 16:9 dominerer), skal man fokusere på paneltype, krumning og HDMI-porte. En OLED-skærm er ideel for gamere, da den tilbyder uendelig kontrast og ekstremt hurtig responstid, hvilket minimerer motion blur i hurtige spil. Modeller som SAMSUNG Odyssey OLED G8 er eksempler på high-end løsninger, der leverer både farvepræcision og hastighed.

Krumningen (målt i R, f.eks. 1800R eller 1000R) er afgørende for komforten. Jo lavere tallet er, desto kraftigere er krumningen. På skærme over 34 tommer, som f.eks. LG Electronics 45GX950A-B, er en kraftig krumning nødvendig for at holde kanterne inden for synsvinklen. For dem, der også bruger skærmen til arbejde, kan en mere moderat krumning være at foretrække for at undgå forvrængning af lige linjer i dokumenter.

Overvejelser ved valg af panel og teknologi

Når man kombinerer PC og konsol på samme skærm, er det vigtigt at forstå forskellen på panelerne. OLED (Organic Light Emitting Diode) giver den bedste visuelle oplevelse med perfekt sort, men kræver opmærksomhed på burn-in ved statiske elementer som konsol-menuer. IPS (In-Plane Switching) er det bedste valg til hybridbrug mellem arbejde og spil pga. farveægthed, mens VA (Vertical Alignment) paneler ofte findes i budgetvenlige ultrawide-modeller og giver god kontrast.

Beslutningsmatrix for valg af ultrawide

Valget afhænger primært af, om du prioriterer konkurrencepræget gaming på PC eller total fordybelse i simulationer og konsolspil. Herunder ses de mest gængse kategorier:

• Budgetklassen: VA-paneler med 144Hz. Gode til mørke rum og simulationer. Se f.eks. MSI MAG 342CQRF E20.
• Performance/Competitive: IPS eller OLED med >165Hz og lav responstid (under 1ms). Ideelt til hurtige actionspil på PC. Se DELL AW3425DW eller LG Electronics 39GX900A-B for maksimal hastighed.
• Immersion/Sim-Racing: Super ultrawide (32:9) eller 45"+ skærme. Kræver meget plads på skrivebordet. Se guide til sim-racing setups.
• Hybrid (Work & Play): IPS-paneler med høj farveægthed og USB-C docking. Se LG Electronics 40WT95UF-W.

Praktiske faldgruber ved hybrid-opsætning

En udbredt misforståelse er, at en ultrawide-skærm automatisk vil "strække" konsolbilledet ud til kanterne. Dette sker kun, hvis skærmen har en specifik (og ofte uønsket) stretch-funktion i OSD'en (On-Screen Display), hvilket resulterer i et forvrænget billede. For at få den bedste oplevelse med både PC og konsol bør man sikre sig, at skærmen understøtter flere HDMI-indgange, så man slipper for at skifte kabler manuelt.

Typiske fejl ved køb af ultrawide-skærme

1. At ignorere GPU-krav: Mange køber en WQHD (3440 x 1440) skærm uden at tjekke, om deres grafikkort kan drive de ekstra pixels ved høj refresh rate. Dette fører til markant lavere FPS i spil sammenlignet med standard QHD.
2. Manglende fokus på krumning: At købe en flad ultrawide-skærm over 34 tommer resulterer ofte i "pillow effect", hvor midten af skærmen virker længere væk end kanterne, hvilket forvrænger perspektivet.
3. Forventning om direkte konsol-support: Køb af en ultrawide udelukkende til PS5/Xbox uden at være klar over, at man får sorte kanter i næsten alle spil pga. manglende 21:9 output fra konsollen.
4. Overset HDMI-version: At købe en skærm med kun HDMI 2.0 til en PS5, hvilket begrænser muligheden for at køre VRR (Variable Refresh Rate) og højere opdateringshastigheder ved 4K skalering.
5. Forkert panelvalg til lysstærke rum: At vælge et VA-panel med lav lysstyrke i et rum med meget direkte sollys, hvilket gør skærmen svær at se på pga. refleksioner og manglende peak brightness.