Laserprinter og indeklima: Guide til partikler, ozon og placering

Hvad udsender en laserprinter til kontormiljøet?

En laserprinter udsender primært ultrafine partikler (UFP), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ozon, når den er i drift. UFP (Ultrafine Particles) er partikler med en diameter på under 100 nanometer, som dannes ved opvarmning af toner og papir i fuser-enheden. Ozon dannes via elektriske udladninger i kopierings- og printprocessen, mens VOC (Volatile Organic Compounds) er gasformige kemikalier, der fordamper fra materialerne under varmebehandling.

Ifølge undersøgelser fra det tyske arbejdsmiljøfaglige institut IFA består de ultrafine partikler fra visse printertyper næsten udelukkende af kondenserede flygtige organiske stoffer (VOC), som sandsynligvis stammer fra papiret. Dette betyder, at selve papirkvaliteten kan have betydning for emissionerne i kontoret. Det tyske Umweltbundesamt (UBA) har i en rapport fra 2020 fastslået, at faste stoffer kun udgjorde omkring 2 % af massen i de udsendte partikler.

Forståelse af UFP og VOC

Når man taler om partikelemission fra en laserprinter, er det vigtigt at skelne mellem tonerstøv og ultrafine partikler. Tonerstøv er relativt store partikler, som moderne filtre effektivt fanger. UFP er derimod så små, at de kan forblive svævende i luften i lang tid efter printjobbet er afsluttet.

• VOC (Volatile Organic Compounds): Flygtige organiske forbindelser, der fordamper ved lave temperaturer.
• SVOC (Semi-Volatile Organic Compounds): Halvflygtige forbindelser, der kan kondensere til partikler (UFP).
• Kondenserede partikler: Når VOC'er afkøles hurtigt efter printprocessen, danner de små dråber eller krystaller.

Hvor stor er risikoen ved ozon-emission fra printere?

Risikoen ved ozon-emission er i dag væsentligt reduceret sammenlignet med ældre modeller, men kan stadig være relevant i lokaler med dårlig ventilation. Ozon (O3) dannes, når iltmolekyler splittes af elektriske udladninger; i for høje koncentrationer kan det irritere næse, hals og lunger. Moderne printere fra producenter som Hewlett-Packard implementerer ofte ozonfiltre eller optimerede corona-tråde for at holde emissionerne under grænseværdierne.

Historisk set har man set ozon emissionsrater på op til 2 mg/h i ældre kriterier fra 2009. I dag er mange maskiner designet til at ligge langt under dette niveau, men ved massiv printbelastning kan koncentrationen lokalt stige markant. Dette gør placeringen af printeren kritisk for det generelle indeklima på kontoret.

Ozon og sundhed i kontormiljøet

For personer med astma eller overfølsomhed over for kemikalier kan selv lave mængder ozon udløse reaktioner. Det er derfor vigtigt at vælge maskiner, der overholder strenge miljøstandarder og har indbyggede filtre. For virksomheder, der printer store volumener, kan en professionel løsning fra Kyocera være fordelagtig pga. deres fokus på holdbarhed og reduceret spild.

Hvordan skal man placere sin printer på kontoret?

Den optimale placering af en laserprinter er i et separat lokale med mekanisk ventilation eller i et område med høj naturlig luftudskiftning, væk fra direkte arbejdsstationer. Da UFP og ozon koncentreres omkring udskriftsåbningen umiddelbart efter print, bør man undgå at placere printeren direkte på skrivebordet ved siden af brugerens ansigt. En afstand på minimum 2-3 meter anbefales, hvis maskinen står i samme rum som medarbejderen.

Målinger fra 2011 viser, at UFP antalkoncentrationen kan stige fra et baggrundsniveau til mellem 6503 og 18060 partikler/cm³ under aktiv printning. Denne koncentrationsspids er kortvarig, men gentagne eksponeringer i et lukket rum uden ventilation øger den samlede partikelbelastning i indeklimaet over tid.

Praktiske tips til optimering af luftkvaliteten

Hvis det ikke er muligt at flytte printeren, kan følgende tiltag reducere eksponeringen for partikler og gasser:

1. Placer udskriftsåbningen mod en væg eller væk fra personers ansigtshøjde.
2. Anvend en luftrenser med HEPA-filter, som kan fange fine partikler (dog ikke altid gasser/ozon).
3. Sørg for regelmæssig udluftning i pauserne mellem store printopgaver.
4. Vælg printere med lav emission, f.eks. modeller fra Brother eller Canon, der er kendt for effektiv drift.

Hvilke certificeringer skal man kigge efter for bedre indeklima?

Man bør primært kigge efter Blue Angel-certificeringen (RAL-UZ-205/122), da denne stiller nogle af verdens strengeste krav til emissioner af ultrafine partikler og ozon. En printer med dette mærke er testet for at sikre, at den ikke bidrager uforholdsmæssigt meget til luftforurening i indendørs miljøer. Andre certificeringer fokuserer ofte primært på strømforbrug snarere end luftkvalitet.

Blue Angel-kriterierne opdateres løbende for at følge den teknologiske udvikling. I 2020 blev testmetoderne for ultrafeinstaub (UFP) videreudviklet af Umweltbundesamt for at sikre, at målingerne er repræsentative for reelle kontormiljøer. Dette gør certificeringen til et pålideligt værktøj for indkøbere i både private og offentlige virksomheder.

Laserprinter vs. blækprinter: Hvad er bedst for luftkvaliteten?

Blækprintere (inkjet) er generelt bedre for indeklimaet i forhold til partikel- og ozonemissioner, da de ikke anvender varme til at smelte toner fast på papiret. Laserprintere bruger en fuser-enhed, der opvarmer toneren til høje temperaturer, hvilket er den primære årsag til dannelsen af UFP og VOC. Hvis luftkvalitet er den absolutte prioritet, og printvolumen er lav, er blækprinteren det sikreste valg.

Det skal dog bemærkes, at laserprintere har andre fordele, såsom højere hastighed og billigere drift ved store volumener. For dem, der foretrækker laserens effektivitet, men frygter indtørring af blæk, kan man læse mere om laserprinter til sjælden brug for at finde den rette balance.

Hvilken printer skal man vælge til hjemmebrug?

Til hjemmebrug bør valget afhænge af printvolumen og rummets størrelse, hvor en kompakt laserprinter er ideel til tekstdokumenter i moderate mængder. Hvis printeren skal stå i et lille rum uden separat ventilation, anbefales det at vælge en model med lavt energiforbrug og minimale emissioner for at undgå ophobning af partikler. For dem, der prioriterer luftkvalitet over hastighed, er inkjet-løsninger ofte mere hensigtsmæssige i private hjem.

Ved valg af laserprinter til hjemmet bør man prioritere modeller med høj energieffektivitet og lav støj, da disse ofte følger med optimerede varmeelementer, der reducerer VOC-udslip. En sammenligning mellem forskellige teknologier kan findes i vores guide om blæk eller laserprinter.

Hvad er den bedste laserprinter til professionelt brug?

Den bedste laserprinter til professionelt brug defineres ved en kombination af høj månedlig volumenkapacitet, lav pris per side og overholdelse af miljøstandarder. For store virksomheder er centraliserede multifunktionsenheder det optimale valg, da de kan placeres i dedikerede printerrum med mekanisk udsugning, hvilket fjerner emissionerne fra medarbejdernes primære arbejdsområde.

Producenter som Lexmark og Xerox tilbyder maskiner designet til ekstremt høj belastning, hvor interne filtreringssystemer er mere omfattende end i budgetmodeller. For en komplet oversigt over optimering af kontoret kan man se vores guide til multifunktionsprintere.

Hvilken farvelaserprinter er bedst i test?

De bedste farvelaserprintere i test udmærker sig ved at levere konsistent farvegengivelse med minimalt spild og lave emissioner per side. Da farveprint involverer flere tonerpatroner og ofte højere varmeudvikling for at smelte de forskellige pigmenter, er risikoen for VOC-emissioner potentielt højere end ved sort/hvid print.

For virksomheder, der kræver professionel farvekvalitet uden at gå på kompromis med indeklimaet, anbefales det at kigge efter modeller fra Kyocera eller Canon, som ofte implementerer avancerede filtreringsløsninger. En dybere analyse af driftsomkostninger kan findes i guiden om blækpatroner vs. toner.

Hvorfor er printerpatroner så dyre og hvad betyder det for indeklimaet?

Prisen på printerpatroner drives primært af producenternes lokkemad-model, hvor selve maskinen sælges billigt, mens forbrugsstofferne genererer profit. Fra et indeklimaperspektiv er det dog vigtigt at bemærke, at originale patroner er kemisk optimeret til den specifikke maskines varmeelementer for at minimere dannelsen af skadelige gasser.

Brug af ekstremt billige tredjepartstonere kan i visse tilfælde føre til øget emission af VOC'er, da de kemiske bindemidler i toneren ikke nødvendigvis er testet mod maskinens specifikke smeltepunkt. For at finde den mest økonomiske løsning uden at gå på kompromis med kvaliteten, kan man læse vores guide om billigste printer i drift.

Hvilke printermodeller er kendt for effektiv drift?

Effektiv drift betyder maskiner, der minimerer spild og emissioner gennem optimeret hardware. Producenter som Kyocera med deres ECOSYS-teknologi fokuserer på langtrækkende tromler, hvilket reducerer mængden af affald og potentielle partikelkilder over tid. Ligeledes har Brother udviklet modeller til kontoret, der balancerer hastighed med miljøhensyn.

For virksomheder, der kræver høj kapacitet, er professionelle A4-multifunktionsprintere ofte det bedste valg, da de kan centraliseres i ét rum. Dette flytter emissionerne væk fra medarbejdernes primære arbejdsområde. Se vores guide til professionelle A4 multifunktionsprintere for at se, hvordan centralisering optimerer kontoret.

Typiske fejl ved placering og brug af laserprintere

Mange begår fejl i hverdagen, som unødigt forringer luftkvaliteten på kontoret. Her er de mest hyppige faldgruber:

1. Placering i små, lukkede rum uden ventilation: At stille en laserprinter i et lille depotrum eller et lille hjemmekontor uden vinduer skaber en ophobning af UFP og ozon, som ikke kan slippe væk.
2. At placere printeren direkte ved ansigtshøjde: Mange stiller printeren på skrivebordet lige foran sig. Da emissionerne er højest ved udskriftsåbningen, eksponeres brugeren maksimalt under printprocessen.
3. Ignorering af Blue Angel-certificering: Indkøbere fokuserer ofte kun på pris og hastighed (ppm) og overser miljømærker, der direkte indikerer lavere partikeludslip.
4. Brug af billigt papir med høj kemisk belastning: Da en stor del af VOC-emissionerne stammer fra papiret, kan ekstremt billigt papir med mange blegemidler og fyldstoffer øge mængden af kondenserede partikler.
5. Anvendelse af ukompatible tredjepartstonere: At anvende toner, der ikke er kemisk optimeret til maskinens specifikke smeltepunkt, kan resultere i ufuldstændig fusion og øget emission af flygtige stoffer.
6. Manglende udluftning ved store printopgaver: At køre tusindvis af sider i et lukket rum uden at aktivere ventilation eller åbne vinduer fører til en kritisk ophobning af UFP.