Termisk vs. termotransfer: Hvilken label holder længst?

Opdateret 31-10-2026 · Udarbejdet af Poul Schack, CEO · 15 min. læsning

Termotransfer-labels holder markant længst, da de benytter et fysisk blæklag frem for en kemisk reaktion i papiret. Mens direkte termiske labels typisk falmer efter 6-12 måneder, kan termotransfer med resin på syntetisk materiale holde i over 10 år. Denne guide gennemgår teknologierne og hjælper dig med at vælge den rette løsning.

Hovedpunkter

  • Termotransfer-labels med resin på polyester kan holde i over 10 år, mens direkte termiske labels typisk holder 6-12 måneder.
  • Direkte termisk print er billigst og hurtigst, men falmer ved eksponering for UV-lys og varme.
  • Valget af ribbon (voks, voks/resin eller resin) er afgørende for labelens modstandskraft over for kemikalier og slid.

Kort svar

Termotransfer (TT) er den mest holdbare teknologi, da den smelter blæk fra et farvebånd (ribbon) direkte ned i labelmaterialet, hvilket skaber en permanent binding. Direkte termisk (DT) print aktiverer derimod et kemisk lag i papiret via varme, hvilket gør det sårbart over for lys og temperatur. Til kortvarig mærkning som fragtlabels er DT ideelt, mens TT er nødvendigt til permanent inventar-mærkning og udendørs brug.

Hvad er forskellen på direkte termisk og termotransfer?

Den primære forskel ligger i, hvordan billedet dannes på etiketten: Direkte termisk print bruger varme til at aktivere et kemisk lag i papiret, mens termotransfer bruger varme til at smelte blæk fra et farvebånd over på labelen. Termotransfer er derfor en mere permanent løsning, da den ikke er afhængig af papirets kemiske stabilitet, men derimod af blækkets fysiske binding til materialet.

Direkte termisk (DT) teknologi

Ved direkte termisk print anvendes et specialbehandlet papir, der indeholder en varmefølsom kemikalie. Når printhovedet i en termisk printer opvarmer specifikke punkter på papiret, sker der en kemisk reaktion, som gør papiret sort. Der kræves intet blæk eller farvebånd, hvilket gør processen hurtig og simpel.

  • Fordele: Ingen behov for ribbon-skift, lavere driftsomkostninger per label, kompakt hardware.
  • Ulemper: Følsom over for UV-lys og varme, begrænset holdbarhed.
  • Typiske modeller: DYMO LabelWriter 450 Twin Turbo og diverse kvitteringsprintere fra EPSON.

Termotransfer (TT) teknologi

Termotransfer fungerer ved, at printhovedet opvarmer et farvebånd, også kaldt en ribbon. Dette bånd består af en tynd film med blæk, som smeltes og overføres til labelmaterialet under tryk. Da blækket kan vælges i forskellige kvaliteter (voks, resin), kan man skræddersy holdbarheden efter miljøet.

  • Fordele: Ekstrem høj holdbarhed, modstandsdygtig over for kemikalier og UV-stråling.
  • Ulemper: Højere kompleksitet (skal skifte ribbon), højere materialeomkostninger.
  • Typiske modeller: Zebra Technologies ZD230 og industrielle løsninger fra Brother.
Egenskab Direkte Termisk (DT) Termotransfer (TT)
Printmetode Kemisk reaktion i papiret Blækoverførsel via ribbon
Forbrugsstoffer Kun labels Labels + Farvebånd (Ribbon)
Holdbarhed Kort (måneder) Lang (år)
UV-resistens Lav (falmer i sollys) Høj (med resin ribbon)
Typisk brug Fragtlabels, kvitteringer Inventar-mærkning, advarselsmærkning

Hvilken label holder længst og hvorfor?

Termotransfer-labels holder markant længst, fordi de benytter et fysisk blæklag frem for en kemisk reaktion i papiret. Ifølge tekniske specifikationer fra Zebra Technologies holder direkte termiske labels typisk 6-12 måneder under normale forhold, mens termotransfer-labels med resin-blæk på syntetisk materiale kan holde i over 10 år. Dette skyldes, at resin er en plastbaseret polymer, der binder permanent til underlaget og ikke nedbrydes af lys eller fugt.

Holdbarhed efter materialevalg

For at forstå den faktiske levetid skal man se på kombinationen af ribbon-type og labelmateriale. En Zebra Technologies ZD220 kan f.eks. konfigureres med forskellige ribbons alt efter behov.

Ribbon Type Materiale Holdbarhed (Estimeret) Bedst til...
Voks (Wax) Papir 1-2 år Interne lagerlabels, kortvarig arkivering
Voks/Resin Syntetisk / Papir 3-5 år Produktmærkning, forsendelser med længere transit
Resin (Full Resin) Polypropylen / Polyester 5-10+ år Inventar-mærkning, udendørs skilte, kemikalieresistens

Praktisk betydning af materialevalg

Valget af materiale og ribbon dikterer, hvordan labelen reagerer på ekstern påvirkning. For virksomheder, der kræver ekstrem holdbarhed til asset tags (inventarnumre), er en kombination af polyester og full resin det eneste holdbare valg. Hvis man i stedet benytter en DYMO LabelWriter 450 DUO med termotransfer, opnår man en højere modstandskraft over for slid end ved rene termiske løsninger.

En udbredt misforståelse er, at alle syntetiske labels er holdbare. Selvom materialet i sig selv er vandafvisende, vil printet forsvinde, hvis man bruger direkte termisk teknologi på et syntetisk underlag, da det kemiske lag stadig er følsomt over for varme og UV-lys.

Miljømæssige faktorer der påvirker levetiden

Det er vigtigt at bemærke, at miljøet dikterer behovet. Direkte termiske labels falmer hurtigt ved varme og lys, hvilket gør dem uegnede til udendørs brug. En UV-resistent etiket kræver altid termotransfer med resin, da solens stråler nedbryder de kemiske forbindelser i DT-papir på få uger.

For industrielle miljøer, hvor labels udsættes for kemikalier eller friktion, anbefales maskiner som Brother TJ-4121TN eller Brother TJ4520TN. Disse industrielle printere understøtter termotransfer, hvilket sikrer, at mærkningen ikke bliver ulæselig ved kontakt med opløsningsmidler eller ekstreme temperaturudsving.

Ved valg af løsning til fragt bør man overveje transitiden. Mens en DYMO LabelWriter 450 Twin Turbo er effektiv til hurtig forsendelse via direkte termik, kan labels til langdistanceeksport med risiko for høj varme i containere kræve termotransfer for at undgå, at fragtbrevet bliver sort eller falmer.

Til mere fleksible behov findes hybridløsninger som Brother TD-4520TN eller Brother TD-4750TNWB, der kan håndtere begge teknologier. Dette gør det muligt at printe kortvarige labels direkte termisk og langsigtede arkivlabels via termotransfer på samme maskine.

Hvordan fungerer teknologierne i praksis for erhverv?

I en professionel sammenhæng vælges teknologien ud fra arbejdsprocessen: Direkte termisk prioriteres, hvor hastighed og lave omkostninger er vigtigst (f.eks. logistik), mens termotransfer prioriteres, hvor sporbarhed over tid er kritisk (f.eks. IT-inventar). En hybrid printer som Brother TD-4520TN giver fleksibiliteten til at bruge begge metoder i samme maskine.

Anvendelsesscenarier for Direkte Termisk (DT)

DT er ideelt til "brug-og-smid-væk" scenarier. En bruger, der mærker sine eksterne harddiske midlertidigt, vil måske bruge DT, men en IT-afdeling, der mærker 500 laptops permanent, bør undgå det.

  • Fragtetiketter: Pakker skal kun være læsbare indtil levering. Her er optimale fragtlabels ofte direkte termiske for at undgå blækudgifter.
  • Kvitteringer: POS-systemer med printere fra Zebra Technologies eller Star Micronics bruger DT, da kvitteringen sjældent skal gemmes i 10 år.
  • Kortvarig lagerstyring: Midlertidige kasser på et lager.

Anvendelsesscenarier for Termotransfer (TT)

TT er nødvendigt, når etiketten udsættes for slid, kemikalier eller ekstreme temperaturer. For virksomheder der administrerer store mængder udstyr, er permanent inventar-mærkning den mest kritiske anvendelse.

  • Inventar-mærkning: Fastgørelse af serienumre på servere og netværksudstyr. Her anbefales en Zebra Technologies ZD230 for at sikre, at mærket ikke falmer over 5 år.
  • Laboratorieudstyr: Etiketter der skal tåle sprit eller andre rensemidler.
  • Udendørs mærkning: Kabler i jord eller udendørs installationer, hvor UV-resistens er et krav.
Anvendelsesscenarie Anbefalet Teknologi Hvorfor?
Forsendelse af pakker Direkte Termisk Lav pris, kort levetid påkrævet
IT-inventar (Laptops/Skærme) Termotransfer Modstandsdygtig over for slid og rengøring
Kvitteringer i butik Direkte Termisk Høj hastighed, ingen ribbon-skift
Kemikaliebeholdere Termotransfer (Resin) Modstår opløsningsmidler

Hvordan vælger man den rette printer til sit behov?

Valget af printer bør baseres på det forventede miljø og volumen. Hvis du kun skal printe fragtlabels, er en ren DT-printer mest økonomisk. Skal du derimod mærke udstyr permanent, er en TT-printer eller en kombinationsmodel nødvendig. Det er vigtigt at tjekke, om printeren understøtter de specifikke ribbon-bredder og labeltyper, man ønsker at bruge.

Overvejelser ved valg af hardware

Når man kigger på modeller som Brother TD-4750TNWB, får man en maskine der kan begge dele. Dette er ofte den sikreste investering for voksende virksomheder, da man ikke skal udskifte hardwaren, hvis behovet skifter fra midlertidige fragtlabels til permanente aktivmærkater.

For at træffe det rette valg bør du analysere følgende fire faktorer:

  • Volumen: Hvor mange labels printes dagligt? Industrielle printere har større ribbon-kapacitet, hvilket reducerer nedetid ved skift. For høj volumen i et lager kan en Brother TD-4520TN være ideel pga. dens fleksibilitet.
  • Miljø: Skal etiketten tåle sollys eller kemikalier? Her skal du vælge TT (Termotransfer), da DT-labels falmer ved UV-eksponering. Til barske miljøer er Zebra Technologies ZD230 et stærkt valg til holdbare prints.
  • Budget: DT er billigst i indkøb og drift, men dyrest hvis labels skal udskiftes pga. falmning over tid. En investering i en TT-model som Zebra Technologies ZD220 kan spare penge på lang sigt ved permanent mærkning.
  • Plads: Mobile printere fra BIXOLON er ofte direkte termiske for at spare pladsen til ribbonen, hvilket gør dem velegnede til lagerplukning på farten.

Praktisk anvendelse og afvejninger

Det er en udbredt misforståelse, at man altid bør vælge den dyreste model for at få den bedste kvalitet. I praksis handler det om match mellem medie og maskine. Hvis du benytter en DYMO LabelWriter 450 DUO til kontorbrug, er hastigheden og enkelheden vigtigere end ekstrem holdbarhed.

Overvej følgende scenarier før køb:

  • Logistik/Webshop: Her prioriteres print-hastighed og lave materialeomkostninger. Direkte termisk er standarden for fragtlabels, da de sjældent skal holde i mere end et par uger.
  • IT-Asset Management: Når servere og laptops mærkes, kræves resin-ribbons (plastbaseret blæk), der ikke kan kradses af. Her er en TT-printer obligatorisk.
  • Produktion/Industri: Her skal printeren kunne håndtere støv og vibrationer, samtidig med at labels tåler kemikalier. Industrielle modeller fra Zebra Technologies er designet til dette formål.
Printertype Eksempel på model Primær styrke Ideel bruger
Kompakt DT DYMO LabelWriter 450 DUO Brugervenlighed, pris Små kontorer / Hjemmekontor
Hybrid (DT/TT) Brother TD-4520TN Fleksibilitet Lager og logistikcentre
Industriel TT Zebra Technologies ZD230 Holdbarhed, volumen Produktion og IT-drift

Hvilke accessories og materialer er nødvendige?

For at opnå den maksimale holdbarhed ved termotransfer skal man matche ribbonen med det korrekte labelmateriale. Det nytter ikke at bruge en dyr resin-ribbon på billigt papir, da papiret vil gå i stykker før blækket falmer. Omvendt vil voks-blæk på syntetisk plast ofte skalle af, fordi bindingen er for svag.

Når man vælger udstyr som Zebra Technologies ZD220 eller en fleksibel løsning som Brother TD-4520TN, er det afgørende at forstå samspillet mellem printhovedets varme og materialernes kemi. En forkert kombination kan føre til "smearing" (udtværing), hvor blækket ikke binder korrekt, eller i værste fald beskadige printhovedet over tid.

Guide til Ribbon-valg

Farvebåndet (ribbon) fungerer som blækbeholderen i printeren. Valget her bestemmer direkte, om din label holder i 1 år eller 10 år.

  • Voks-ribbons: Billigst og nemmest at overføre. Bruges primært til papirlabels. De er velegnede til kortvarig mærkning, hvor modstandsdygtighed over for kemikalier ikke er påkrævet.
  • Voks/Resin-mix: En balance mellem pris og holdbarhed. God til syntetiske labels, der ikke udsættes for ekstrem slid. Dette mix giver en bedre modstand mod ridser end ren voks.
  • Full Resin: Den mest robuste løsning. Kræver højere varme fra printhovedet og bruges eksklusivt til syntetiske materialer som polyester. Det er den eneste type, der er fuldt resistent over for mange opløsningsmidler.

Labelmaterialernes betydning

Selve underlaget er lige så vigtigt som blækket. For at opnå en holdbar mærkning bør man overveje følgende materialer:

  • Termisk papir: Kun til DT eller voks-TT. Billigt, men sårbart over for lys og fugt.
  • Polypropylen (PP): Vandafvisende og rivefast. Ideelt til voks/resin. Det er et populært valg til produktmærkning i detailhandlen.
  • Polyester (PET): Ekstremt holdbart og varmebestandigt. Det eneste rigtige valg til resin-ribbons og permanent inventar-mærkning, da det ikke deformeres ved høje temperaturer.

Praktiske overvejelser ved materialevalg

For at undgå fejl i produktionen bør man være opmærksom på følgende tekniske afvejninger:

  • Overfladespænding: Syntetiske labels har ofte en coating, der kræver specifikke ribbons for at blækket kan "bide" fast.
  • Printhovedets slid: Resin-ribbons er mere abrasive (slidende) end voks. Ved brug af Brother TJ-4420TN i industrielle miljøer er det vigtigt at følge serviceintervallerne for printhovedet.
  • Kapacitet: Ved højvolumenprint bør man vælge ribbons med længere ruller for at minimere nedetid ved skift.
Kombination Resultat Anvendelse
Voks + Papir Standard holdbarhed Interne labels, arkiv
Voks/Resin + PP Høj holdbarhed Produktmærkning, fragt (premium)
Resin + Polyester Maksimal holdbarhed Industrielle inventar-tags, udendørs

Hvordan konfigurerer man printeren for optimal kvalitet?

Kvaliteten af et print og labelens levetid afhænger i høj grad af indstillingerne for mørkhed (darkness) og printhastighed. For høj varme kan brænde ribbonen eller deformere plastiklabels, mens for lav varme resulterer i mangelfuld blækoverførsel, hvilket gør etiketten sårbar over for mekanisk slid.

Justering af mørkhed og hastighed

I printerdriveren kan man justere temperaturen på printhovedet via mørkhedsindstillingerne. En højere mørkhedsværdi øger varmen, hvilket er nødvendigt for resin-ribbons, da disse kræver mere energi for at smelte korrekt ind i polyestermaterialet.

Det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem varme og tid. Når man bruger en printer som Brother TD-4520TN, der understøtter begge teknologier, skal mørkheden tilpasses specifikt til det valgte medie. En resin-ribbon kræver typisk en højere temperatur end en voks-ribbon for at opnå fuldt vedhæftning.

  • Høj hastighed: Reducerer kontakttiden mellem printhoved og label. Bruges typisk til DT-fragtlabels hvor volumen er vigtigere end ekstrem præcision.
  • Lav hastighed: Øger kvaliteten og bindingen af blækket. Anbefales ved print af små skrifttyper eller komplekse stregkoder på inventar-tags.

En udbredt misforståelse er, at man altid bør sætte mørkheden til maksimum for at få den mest holdbare label. I praksis kan overophedning føre til "bleeding", hvor blækket flyder ud over kanterne af bogstaverne, hvilket gør stregkoder ulæselige for scannere.

Indstilling Effekt ved for lav værdi Effekt ved for høj værdi
Mørkhed (Darkness) Lys tekst, dårlig binding Udtværet tekst, smeltet label
Hastighed (Speed) Langsom produktion Manglende blækoverførsel (striber)

Kompatibilitet mellem labels og printere

Det er kritisk at sikre, at labelbredden matcher printerens fysiske kapacitet. En printer som Zebra Technologies ZD220 har specifikke begrænsninger for maksimal bredde og ribbon-diameter. Brug af ikke-kompatible materialer kan medføre, at labels krøller eller at printhovedet slides utidigt.

For at optimere levetiden på hardwaren bør man overveje følgende faktorer ved konfiguration:

  • Mediekalibrering: Printeren skal kalibreres til den specifikke labelstørrelse, så den stopper præcis ved gabet mellem to etiketter.
  • Ribbon-spænding: Ved brug af termotransfer i modeller som Zebra Technologies ZD230 skal ribbonen være stramt monteret for at undgå folder i printet.
  • Rengøring af printhoved: Akkumulering af limrester fra labels kan skabe hvide striber i printet, selvom mørkheden er sat korrekt.

Ved valg af udstyr til højvolumen-opgaver kan en Brother TJ4522TN være fordelagtig, da industrielle modeller ofte har mere præcise temperaturstyringer end mindre desktop-modeller som DYMO LabelWriter 450 DUO.

Hvilken prisklasse skal man budgettere med?

Budgettet for et label-system opdeles i anskaffelsespris (CAPEX) og driftsomkostninger (OPEX). Direkte termiske systemer har den laveste indgangsbarriere, mens termotransfer kræver en højere investering både i hardware og løbende forbrugsmaterialer som ribbons.

Når man budgetterer, er det vigtigt at skelne mellem den initiale udgift til printeren og de løbende omkostninger per label. Ved direkte termisk print betaler man primært for specialpapiret, mens man ved termotransfer skal budgettere med både labels og et farvebånd (ribbon), som overfører blækket til overfladen. En misforståelse er ofte at fokusere udelukkende på printerens pris; i højvolumen-miljøer vil prisen på forbrugsmaterialerne hurtigt overstige selve hardware-investeringen.

Budgetklasser for printere

Prisklassen afhænger primært af volumenkapacitet og funktionalitet (f.eks. trådløs forbindelse eller automatisk ribbon-skift). En simpel kontorprinter er væsentligt billigere end en industriel maskine designet til 24/7 drift.

  • Budgetklassen: Små, direkte termiske printere til hjemmekontoret eller små butikker. Her findes ofte modeller fra DYMO, såsom en DYMO LabelWriter 450 Twin Turbo til hurtige opgaver.
  • Mellemklassen: Hybridprintere og desktop-TT printere til mindre lagerenheder. Dette inkluderer maskiner som Zebra Technologies ZD220, der giver fleksibilitet mellem teknologier. Ideelt for virksomheder der har brug for både fragtlabels og interne inventar-tags.
  • Industriklassen: Store maskiner med høj printbredde, metalramme og enorme ribbon-ruller. Her finder man robuste løsninger som Brother TJ-4520TN, designet til produktion og store logistikcentre.

Overvejelser ved valg af prisklasse

For at vælge den rette klasse bør man vurdere følgende faktorer:

  • Printvolumen: En budgetprinter vil slides hurtigt op, hvis den tvinges til industriel drift.
  • Miljøpåvirkning: Hvis labels skal modstå UV-lys eller kemikalier, er investeringen i en termotransfer-maskine som Brother TD-4520TN nødvendig for at undgå hyppige genprint.
  • Konnektivitet: Trådløse modeller og netværksintegration øger anskaffelsesprisen, men reducerer tidsforbruget ved distribution i større lokaler.
Klasse Typisk Teknologi Driftsomkostninger Anbefalet Volumen
Budget Direkte Termisk Lav (kun labels) < 500 labels/dag
Mellem Hybrid / TT Medium (labels + ribbon) 500 - 5.000 labels/dag
Industri Termotransfer Højere per enhed, men effektiv > 5.000 labels/dag

Typiske fejl ved valg af labelteknologi

Mange virksomheder begår fejl i valget af teknologi, hvilket fører til dyre gen-mærkningsprocesser. Her er de mest hyppige faldgruber:

  1. Brug af DT til inventar-mærkning: Den største fejl er at bruge direkte termiske labels på IT-udstyr. Efter 12-24 måneder vil mange af disse labels være blevet blanke eller sorte, hvilket gør inventarstyringen umulig. Direkte termisk (DT) teknologi fungerer ved, at varmen aktiverer et kemisk lag i papiret, som ikke er permanent. Til fast inventar bør man i stedet vælge en model med termisk overførsel, såsom Zebra Technologies ZD220, der sikrer langtidsholdbarhed.
  2. Forkert match mellem ribbon og materiale: At bruge voks-ribbon på syntetisk plast resulterer i, at teksten kan skrabes af med en fingernegl. Man skal altid bruge minimum voks/resin til syntetiske materialer. Et ribbon er det farvebånd, der overfører blæk til etiketten ved termotransfer. For industrielle behov, hvor kemikalieresistens er vigtig, er fuld resin det korrekte valg.
  3. Ignorering af UV-eksponering: At placere direkte termiske labels i vindueskarme eller udendørs. Sollys fungerer som en katalysator for den kemiske reaktion, hvilket får etiketten til at "brænde ud" på få uger. Dette sker, fordi UV-strålerne simulerer varmen fra printhovedet over hele labelens overflade.
  4. Manglende rengøring af printhovedet: Især ved termotransfer kan ophobning af resin-rester på printhovedet føre til hvide striber i printet. Regelmæssig rensning med isopropylalkohol er nødvendig for at bevare kvaliteten. Printhovedet er den komponent, der opvarmer ribbon eller label, og støv herpå kan skabe uensartet varmefordeling.
  5. Køb af for billige labels til industrielle miljøer: At spare på labelmaterialet, men ende med et produkt der ikke tåler de kemikalier (f.eks. isopropylalkohol) eller temperaturer, it udsættes for i produktionen. I krævende miljøer er en kombination af syntetisk materiale og resin-ribbon nødvendig.

Oversigt over materialevalg vs. holdbarhed

For at undgå ovenstående fejl kan følgende tabel bruges som rettesnor for valg af kombination mellem teknologi, ribbon og materiale:

Teknologi Ribbon-type Materiale Typisk holdbarhed/miljø
Direkte Termisk Ingen Termisk papir Kort (6-12 mdr.) / Indendørs, tørt
Termotransfer Voks Standard papir Mellem / Arkiv og lager
Termotransfer Voks/Resin Syntetisk/Plast Høj / Modstandsdygtig overfor slid
Termotransfer Resin Syntetisk/Polypropylen Meget høj / Kemikalier og UV-lys

Praktiske overvejelser ved implementering

Når man vælger mellem en ren DT-maskine eller en hybridløsning, bør man vurdere labelens livscyklus. Hvis etiketten skal fjernes efter levering (som fragtlabels), er direkte termisk optimalt. Skal den derimod overleve i 5-10 år på et aktiv, kræves termotransfer.

En udbredt misforståelse er, at alle printere kan håndtere alle ribbons. Man bør sikre sig, at hardwaren understøtter det specifikke båndformat. For virksomheder, der har brug for fleksibilitet mellem begge teknologier, kan en hybridmodel som Brother TD-4520TN være en fordel, da den understøtter både direkte termisk og termisk overførsel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på direkte termisk og termotransfer?
Direkte termisk print bruger varme til at aktivere et kemisk lag i selve labelpapiret, mens termotransfer bruger varme til at overføre blæk fra et eksternt farvebånd (ribbon) til labelen. Termotransfer er mere holdbart og modstandsdygtigt.
Hvordan fungerer de to teknologier?
Direkte termisk (DT) fungerer via en kemisk reaktion i papiret ved opvarmning. Termotransfer (TT) fungerer ved at smelte et blæklag fra en ribbon over på labelmaterialet.
Hvad er de typiske anvendelsesområder for hver?
Direkte termisk bruges primært til fragtlabels og kvitteringer, hvor holdbarheden kun skal være kortvarig. Termotransfer bruges til permanent inventar-mærkning (asset tags), laboratorieudstyr og udendørs skilte.
Hvor længe holder direkte termiske etiketter?
Under normale indendørs forhold holder de typisk 6-12 måneder. Ved eksponering for sollys (UV) eller høj varme kan de falme på få uger.
Hvad er en ribbon i forbindelse med termotransfer?
En ribbon er et farvebånd af plastfilm belagt med blæk (voks, voks/resin eller resin). Det fungerer som 'blækpatronen' i en termotransfer-printer.
Kan jeg bruge begge teknologier i samme printer?
Ja, mange hybridprintere understøtter både direkte termisk og termotransfer. Det kræver blot, at du indsætter en ribbon for at printe med TT-metoden.
Hvorfor falmer direkte termiske labels i solen?
Sollysets UV-stråler trigger den samme kemiske reaktion som printerens varmeelement. Dette får hele labelen til at mørkne eller teksten til at forsvinde over tid.

Hvilken label holder længst: termisk eller termotransfer?

  • Termotransfer-labels holder markant længst, da de bruger et fysisk blæklag (ribbon) frem for en kemisk reaktion.
  • Med den rette kombination af resin-blæk og polyester kan termotransfer-labels holde i over 10 år.