Muldvarpe, mus og rotter i haven: Guide til bekæmpelse og regler

Hvad er skadedyr i haven, og hvilke typer er mest kritiske?

Skadedyr i haven defineres som dyr, der forårsager materiel skade på ejendom, ødelægger beplantning eller udgør en sundhedsrisiko for mennesker. De mest kritiske arter i danske haver er muldvarpen (Talpa europaea), forskellige musearter som husmus og halsbåndmus samt den brune rotte. Mens muldvarpe primært er et æstetisk problem på grund af deres mulvvarper, udgør mus og især rotter en risiko for bygningsskader og smittefare.

Kritiske forskelle i skadestype og risiko

Det er vigtigt at skelne mellem, hvilken type skade de forskellige dyr forårsager, da det afgør hastigheden og metoden for bekæmpelsen. En fejlforståelse er ofte, at alle gnavere er lige problematiske, men risikoen varierer markant:

• Æstetiske skader: Muldvarpe graver gange, der skaber volde i plænen. Dette påvirker ikke husets struktur, men kan ødelægge det visuelle udtryk og gøre græsslåning besværlig.
• Materielle skader: Mus og rotter er gnavere, hvilket betyder, at deres tænder vokser konstant. De bider i alt fra elektriske ledninger til isoleringsmateriale for at slide tænderne ned, hvilket kan føre til kortslutninger eller varmetab.
• Sundhedsrisici: Rotter betragtes som kritiske på grund af deres potentiale for at sprede sygdomme og deres evne til at trænge ind i boligen via kloaksystemer.

Praktiske scenarier for identifikation

For at vurdere kritikgraden kan man kigge på følgende tegn i haven:

• Hvis der findes små, jævne jordhobe spredt over græsset, er der sandsynligvis tale om muldvarpe.
• Hvis man finder ekskrementer (små sorte korn) i et skur eller garage, er det typisk mus.
• Hvis der ses større huller i jorden nær fundamentet eller kloakbrønde, bør man mistænke rotter.

For at holde haven fri for uønskede gæster kan man med fordel kigge på udstyr til ukrudt og skadedyr, som hjælper med den generelle vedligeholdelse af udearealerne. Til specifikke behov findes der løsninger som Nedis INKI110CBK6 Skadedyrsbekæmpelse, der kan hjælpe med at kontrollere flyvende insekter i omgivelserne.

Hvorfor er korrekt identifikation af skadedyr vigtig?

Korrekt identifikation er afgørende, fordi bekæmpelsesmetoderne og lovgivningen varierer fundamentalt mellem arterne. At forveksle en mus med en rotte kan føre til ulovlig brug af gift eller manglende anmeldelse til kommunen, hvilket er et lovbrud. Desuden kræver hver art specifikke fældetyper og lokationsstrategier for at opnå resultater uden unødigt at skade andre dyr.

Muldvarpe, mus og rotter i haven: Sådan genkender du skadedyrene

Genkendelse sker primært gennem observation af ekskrementer, gange og fysiske spor i terrænet. Muldvarpen efterlader karakteristiske kegleformede mulvvarper på græsplænen, mens mus og rotter efterlader gnavspor i træværk og specifikke former for afføring. Rotter er betydeligt større end mus og efterlader større, cylinderformede ekskrementer.

For at skelne mellem arterne kan man følge denne guide til spor:

• Muldvarpen: Skaber et omfattende netværk af underjordiske gange. Man kan identificere en aktiv muldvarpegang ved at træde på den; hvis den hæver sig hurtigt, er den aktiv.
• Musen: Efterlader små, spidse ekskrementer (ca. 3-6 mm). De bevæger sig ofte langs vægge og i skjulte passager i skure.
• Rotten: Efterlader større ekskrementer (10-20 mm). Man ser ofte "rotteveje" — slidte stier i græsset eller mudderet, da rotter er vanedyr.

Muldvarpe: Fælder, afskrækkelse og hvad der reelt virker

Den mest effektive metode til bekæmpelse af muldvarpe er anvendelsen af mekaniske fælder, specifikt muldvarpesakse. Metoder som ultralydsskræmmere har ingen dokumenteret effekt på muldvarper i praksis, da dyrene hurtigt vænner sig til lyden eller ignorerer den helt. Kemisk bekæmpelse er sjældent effektivt og ofte problematisk for miljøet.

Mekaniske fælder (Muldvarpesaks)

En muldvarpesaks fungerer ved at blive placeret direkte i en aktiv gang. Når muldvarpen presser jorden til side for at bevæge sig, udløses fælden øjeblikkeligt. For at opnå succes skal man finde den aktive gang ved at træde på gangsystemet og observere, hvor jorden fjedrer mest.

Best practices for opsætning:

• Brug handsker under opsætningen for at undgå, at menneskelugt afskrækker dyret.
• Sørg for, at fælden er helt tæt mod jorden, så muldvarpen ikke kan grave udenom.
• Tjek fælderne dagligt for at sikre en hurtig og human død.

Afskrækkelse og myter

Mange forbrugere investerer i elektroniske skræmmere, såsom modeller fra Olympia, men det er vigtigt at forstå, at disse ofte fungerer bedre mod overfladegående insekter end mod dybe muldvarpegange. Andre populære myter inkluderer plantning af kastanje eller brug af lugtstoffer, hvilket i praksis sjældent flytter en etableret koloni.

Mus i haven og skuret: Forebyggelse og effektiv bekæmpelse

Forebyggelse er den primære strategi mod mus, da det handler om at fjerne adgangen til føde og ly. Når mus først er flyttet ind i et skur eller hus, er mekaniske smækfælder (musekasser) den mest effektive og humane løsning. Gift bør undgås i private haver på grund af risikoen for sekundær forgiftning af rovdyr som ugler og katte.

Forebyggelse gennem tætning

Mus kan komme igennem huller på størrelse med en blyant (ca. 6-7 mm). Derfor er det essentielt at tætne revner i fundamentet, ventilationsriste og dørkarme. Brug af stålnet eller metaluld er mere effektivt end skum, da mus let gnaver igennem polyurethan.

Kritiske punkter for sikring:

• Foderstationer: Undgå at efterlade fuglefrø i åbne beholdere. Brug tætte metalbeholdere.
• Opbevaring: Opbevar dyrefoder og mel i plast- eller metalcontainere med låg.
• Vegetation: Hold buske og grene væk fra husmuren, så musene ikke har en naturlig bro ind i bygningen.

Effektiv bekæmpelse med fælder

Ved brug af musefælder bør man placere dem langs væggene, da mus sjældent krydser åbne gulvflader. Lokkemad som peanutbutter eller chokolade er ofte mere effektiv end ost. Hvis man fanger levende mus i kasser, skal disse genudsættes mindst 1 km væk fra boligen for at undgå, at de straks finder vej tilbage.

Til generel beskyttelse af bygninger mod mindre skadedyr og insekter kan man overveje løsninger som Olympia IV 250, der hjælper med at holde miljøet rent for flyvende gener.

Rotter: Anmeldepligt til kommunen og professionel rottebekæmpelse

Ved fund af rotter i haven eller boligen er man lovmæssigt forpligtet til at anmelde det til kommunen med det samme. Dette skyldes, at rotter lever i store kolonier på tværs af ejendomsgrænser, og en isoleret indsats på én grund vil blot flytte problemet til naboen. Kommunal rottebekæmpelse er gratis for grundejeren, men obligatorisk.

Anmeldepligt og lovgivning

august 2024 har alle grundejere pligt til at anmelde rotter. Kommunen skal reagere inden for otte dage efter anmeldelsen. Det er vigtigt at koordinere med naboer, da rottegange kan strække sig over mange meter under jorden.

Processen ved rotteanmeldelse:

1. Observation: Identificer tegn på rotter (store ekskrementer, huller i jorden).
2. Anmeldelse: Gå til kommunens hjemmeside og udfyld anmeldelsesformularen.
3. Besøg: En R1- eller R2-autoriseret rottebekæmper kommer på besøg for at inspicere området.
4. Bekæmpelse: Der opsættes professionelle rottekasser med godkendt gift eller gasning foretages.

Professionel bekæmpelse vs. privat indsats

Privatpersoner må under ingen omstændigheder anvende rottegift (antikoagulanter), da dette er ulovligt og farligt for miljøet. Professionelle bruger specialiserede midler som cholecalciferol eller i ekstreme tilfælde aluminiumfosfid (fosforbrinte) til gasning af gange, hvilket kræver G1-autorisation.

Reglerne for bekæmpelse: Gift, fælder og dyrevelfærd i Danmark

Bekæmpelse af skadedyr i Danmark er strengt reguleret for at beskytte både miljøet og sikre dyrevelfærden. Den vigtigste regel er forbuddet mod privat brug af rottegift (antikoagulanter), som bl.a. inkluderer stoffer som coumatetralyl og brodifacoum. Disse midler kan medføre sekundær forgiftning, hvor rovdyr dør efter at have spist en forgiftet rotte.

Lovgivning om gift og kemikalier

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, hvilke midler der må anvendes. For private er udvalget begrænset til godkendte musegifte i lukkede stationer, men anbefalingen er altid mekaniske fælder. Antikoagulant resistens er et voksende problem, hvor rotter udvikler immunitet over for traditionel gift, hvilket gør professionel gasning mere relevant.

Regler for dyrevelfærd ved fangst:

• Tilsyn: Fælder skal tjekkes dagligt. Det er et brud på dyrevelfærden at lade et dyr sidde fast i en fælde i flere dage.
• Aflivning: Hvis man bruger levende fælder, skal dyret enten genudsættes langt væk eller aflives hurtigt og smertefrit.
• Forbudte metoder: Limfælder betragtes som inhumane og frarådes kraftigt af eksperter.

Autorisation for professionelle

Rottebekæmpere skal have en specifik autorisation (R1 eller R2) for at måtte håndtere farlige kemikalier. For at opretholde denne status skal de betale et autorisationsgebyr, som findes i budgetklassen for erhvervslicenser. Dette sikrer, at kun fagfolk med viden om sikkerhed og miljøhåndtering udfører arbejdet.

Hvad kan en rotte bide igennem, og hvordan sikrer man boligen?

Rotter har ekstremt stærke fortænder, der vokser kontinuerligt, hvilket tvinger dem til at gnave i hårde materialer for at slide tænderne ned. De kan bide igennem blødt træ, plastik, gips og endda visse typer af aluminium og bly. For at sikre boligen effektivt skal man anvende materialer, som rotter ikke kan penetrere, såsom rustfrit stål eller beton.

Praktiske konsekvenser af rottens gnavning

Når en rotte gnaver i bygningsmaterialer, handler det ikke kun om at skabe adgang til boligen, men også om biologisk nødvendighed. Hvis de ikke slider tænderne ned, kan tænderne vokse ind i kraniet på dyret. I praksis betyder det, at rotter ofte vil angribe installationer, der er skjult bag vægge eller under gulve.

En udbredt misforståelse er, at plastikrør er sikre. PVC (polyvinylchlorid), som er en type termoplastik, kan gnares igennem på få timer, hvis rotterne har fundet en lugtkilde i den anden ende. Dette skaber ofte skjulte vandskader eller kloaklugt inde i boligen, før man opdager selve rotteangrebet.

Materialer rotter typisk bider igennem:

• Træ og gips: Lette at gennemtrænge; kræver forstærkning med metalnet.
• Plastikrør (PVC): Kan gnares igennem på kort tid, hvilket ofte fører til utætte afløb.
• Polyurethan-skum: Fungerer kun som midlertidig udfyldning; rotter bider direkte igennem det.

Sådan sikres boligen mod indtrængning

For at gøre boligen rotte-sikker skal man fokusere på de såkaldte "indgangspunkter". Dette inkluderer rørgennemføringer, ventilationsriste og revner i fundamentet. Det er ikke nok at lukke hullerne med fugemasse eller skum, da disse materialer blot fungerer som en invitation til at gnave.

En effektiv løsning er at installere mekaniske barrierer. Ved mindre åbninger kan man anvende ståluld af rustfrit stål eller specielle rottestop i metal. Til større arealer, såsom ventilationsåbninger, bør man bruge et fintmasket metalnet. For at beskytte andre dele af hjemmet mod mindre insekter og skadedyr kan man supplere med løsninger som Tesa eller installere en Olympia IV 250 Skadedyrsbekæmpelse for at holde kontrol med det generelle skadedyrstryk.

Kan en rotte komme op af toilettet, og hvordan forhindrer man det?

Ja, rotter er fremragende svømmere og kan navigere gennem kloaksystemer for at trænge ind i boligen via toiletter eller afløb. De kan holde vejret i flere minutter og bevæge sig modstrøms i vandrør. Den mest effektive forebyggelse er installation af en rotteventil (kontraventil), som tillader vand at løbe ud, men forhindrer dyr i at komme ind.

Hvordan fungerer adgangen via kloakken?

Rotter udnytter kloaksystemets struktur til at finde føde og ly. En rotte kan klemme sig igennem åbninger på størrelse med en 2-krone, hvilket gør selv små utætheder i rørene kritiske. Når en rotte bevæger sig mod et toilet, skal den passere vandlåsen, som er det vandfyldte rørstykke, der normalt forhindrer kloaklugt i at trænge ind i boligen. Da rotter kan dykke og holde vejret, udgør denne vandbarriere ikke en hindring.

En udbredt misforståelse er, at det blot er et spørgsmål om held. I praksis handler det ofte om tilgængelighed; hvis der er revner i rørene eller manglende ventiler, vil rotterne søge mod varmen og lugten af mad i boligen.

Sikkerhedsforanstaltninger ved afløb:

• Rotteventiler: Monteres på kloakstikledningen for at blokere adgang fra hovedkloakken. En rotteventil er en kontraventil, hvilket betyder, at den kun åbner i én retning (udad).
• Tætte dæksler: Sørg for, at alle udendørs brønddæksler er tætte og ikke har revner.
• Undgå fedt i afløbet: Fedtophobninger i rørene tiltrækker rotter, da det fungerer som fødekilde.

Praktiske overvejelser ved sikring af boligen

Når man sikrer boligen mod kloakrotter, er det vigtigt at se på hele systemet fremfor kun toilettet. Hvis man installerer en ventil ét sted, men har et utæt rørstykke længere oppe i systemet, kan rotterne stadig trænge ind.

For dem, der også ønsker at sikre andre indgangsvinkler til boligen, såsom vinduer eller ventilationsåbninger, kan man benytte fysiske barrierer. For eksempel kan montering af et Tesa myggenet forhindre mindre skadedyr i at trænge ind gennem åbne vinduer, selvom det ikke stopper rotter i kloakken.

Hvilken lugt hader rotter, og virker naturlige afskrækkere?

Rotter har en ekstremt veludviklet lugtesans, men der findes ingen videnskabeligt dokumenteret "mirakellugt", der kan drive en etableret koloni væk permanent. Selvom mange foreslår pebermynteolie eller kaffegrums, er effekten kortvarig og fungerer kun som en midlertidig barriere i meget små områder. Rotter vil prioritere føde og ly over ubehagelige lugte.

Hvorfor naturlige afskrækkere sjældent virker i praksis

En udbredt misforståelse er, at man kan "skræmme" rotter væk ved blot at ændre duften i et område. I virkeligheden er rotter opportunister, hvilket betyder, at de tilpasser sig deres omgivelser for at få adgang til ressourcer. Hvis en rotte har fundet en stabil fødekilde eller et trygt redested, vil den ignorere lugte, som den finder ubehagelige.

Desuden er lugtmolekyler flygtige. Det betyder, at duften hurtigt forsvinder i det fri, hvilket kræver konstant genpåfyldning for at opretholde en eventuel effekt. I en have vil regn og vind fjerne naturlige afskrækkere næsten øjeblikkeligt.

Almindelige myter om lugt-afskrækkelse:

• Pebermynteolie: Kan virke afskrækkende i korte perioder, men rotterne vænner sig hurtigt til duften.
• Kaffegrums: Der er ingen beviser for, at kaffegrums effektivt holder rotter ude af en have eller bygning.
• Eddike: En stærk lugt, der kan irritere, men som ikke fjerner årsagen til rotternes tilstedeværelse.

Afvejning mellem naturlige midler og teknisk sikring

Når man overvejer bekæmpelse, er det vigtigt at skelne mellem afskrækkelse og egentlig sikring. Naturlige lugte forsøger at påvirke dyrets adfærd, mens fysisk sikring fjerner muligheden for indtrængning. For dem, der ønsker at beskytte boligen mod mindre skadedyr, kan mekaniske løsninger være mere pålidelige end duftstoffer.

Som et supplement til den professionelle rottebekæmpelse kan man fokusere på at fjerne tiltrækningspunkter. Dette inkluderer tætning af huller og brug af specialiserede produkter, såsom Nedis INKI110CBK6 Skadedyrsbekæmpelse til mindre insekter, eller mere robuste løsninger som Olympia IV 250 Skadedyrsbekæmpelse, afhængigt af hvilket problem der skal løses.

Hvornår er rotter aktive, og hvordan påvirker det bekæmpelsen?

Rotter er primært nataktive, hvilket betyder, at de udfører deres søgning efter føde og udforskning af nye territorier i timerne mellem solnedgang og solopgang. Denne adfærd gør dem svære at spotte i dagslys, men det giver også en strategisk fordel ved placering af fælder, da man kan analysere deres løbeveje via ekskrementer og spor efter mørkets frembrud.

Adfærdsmønstre over døgnet:

• Nat (22:00 - 05:00): Maksimal aktivitet. Her søger de føde og bevæger sig mest frit i haven.
• Morgen/Aften (Skumring): Moderate perioder med aktivitet, hvor de ofte tjekker deres vante ruter.
• Dag: Hviler primært i deres bohuller eller skjulte gange under jorden.

Betydningen af nataktivitet for bekæmpelsesstrategien

Da rotter bevæger sig i mørke, benytter de deres lugtesans og knurhår til at navigere langs vægge og kanter. Dette fænomen kaldes thigmotaksis, hvilket er en medfødt tendens til at søge kontakt med fysiske overflader for at føle sig trygge.

For at udnytte denne adfærd i praksis bør man fokusere på følgende:

• Placering af fælder: Fælder skal placeres helt op mod mure eller langs fundamentet, da rotter sjældent krydser åbne arealer midt på en plæne.
• Tidspunkt for klargøring: Nye fælder bør klargøres og placeres inden skumringen, så de er klar, når den maksimale aktivitet starter efter kl. 22:00.
• Undgå menneskelig lugt: Da rotter er ekstremt varsomme om natten, kan menneskelugt på en fælde skabe mistillid. Brug af handsker ved opsætning minimerer risikoen for, at rotten undgår fælden.

Afvejning mellem observation og handling

En udbredt misforståelse er, at man skal vente med at handle, til man ser en rotte. Da de er nataktive, vil man ofte først opdage dem, når angrebet er omfattende.

Hvis man ønsker at overvåge haven for andre skadedyr eller insekter, der også kan tiltrække gnavere, kan løsninger som Nedis INKI110CBK6 Skadedyrsbekæmpelse hjælpe med at holde overblikket over det generelle skadestryksniveau i udendørsarealerne.

Kan man gasse rotter væk, og hvad er risikoen?

Gasning af rotter foretages udelukkende af professionelle med G1-autorisation ved brug af aluminiumfosfid (fosforbrinte). Metoden indebærer at pumpe giftig gas ned i rotternes gangsystemer for at eliminere hele kolonier effektivt. Privatpersoner må aldrig forsøge at gasse rotter, da fosforbrinte er ekstremt toksisk og livsfarlig ved forkert håndtering.

Hvad betyder G1-autorisation i praksis?

En G1-autorisation er en specialtilladelse, der giver rottebekæmpere ret til at anvende de mest potente midler, herunder gasning. Da fosforbrinte reagerer med fugt i jorden og danner en dødelig gas, kræver det præcis viden om jordbundsforhold og ventilation for at undgå ulykker.

Risici og praktiske overvejelser

Gasning er et effektivt værktøj, men det medfører betydelige risici, hvis sikkerhedsprotokollerne ikke følges. En af de største misforståelser er, at gassen kun bliver i gangene; i visse jordtyper kan gassen trænge op gennem revner i fundamentet eller kældergulve og udgøre en fare for beboerne.

Krav til professionel gasning:

• Journalføring: Der skal føres præcis journal over anvendte mængder og tidspunkter.
• Sikkerhedsafstand: Området skal sikres, så mennesker og kæledyr ikke eksponeres for gassen.
• Koordinering: Gasning planlægges ofte i samarbejde med naboer for at undgå, at rotterne blot flytter sig.

Kan rotter gå til angreb på mennesker?

Rotter er generelt sky og vil forsøge at undgå kontakt med mennesker. De går dog til angreb, hvis de føler sig trængt, eller hvis de er ekstremt sultne/syge. Et bid fra en rotte kan være alvorligt, ikke blot på grund af den fysiske skade, men primært på grund af risikoen for bakterielle infektioner og sygdomme som leptospirose.

Hvornår opstår risikoen for angreb?

En sund rotte vil i de fleste tilfælde flygte, når den registrerer et menneske. Der er dog specifikke scenarier, hvor adfærden ændrer sig:

• Forsvarsmekanisme: Hvis en rotte bliver trængt op i et hjørne eller føler, at dens unger er i fare, kan den bide for at skabe en flugtvej.
• Sygdom og desperation: Rotter, der lider af rabies eller andre neurologiske sygdomme, kan miste deres naturlige frygt for mennesker. Ekstrem sult kan ligeledes gøre dem mere dristige i deres søgen efter føde.
• Territorial adfærd: I tilfælde af massive infestationer, hvor rotterne har vænnet sig til menneskelig tilstedeværelse uden negative konsekvenser, kan deres skyhed mindskes.

Sundhedsrisici ved bid og kontakt

Det er ikke selve biddet, der er den største risiko, men de patogener, som rotten bærer i spyt og urin. Leptospirose er en bakteriel infektion, der kan overføres via sår eller slimhinder.

For at minimere risikoen bør man aldrig forsøge at fange en levende rotte med hænderne. Ved håndtering af udstyr til skadedyrsbekæmpelse, såsom Nedis INKI110CBK6 Skadedyrsbekæmpelse eller andre fælder, er det essentielt at følge sikkerhedsprocedurerne.

Sikkerhed ved kontakt:

• Undgå direkte kontakt: Brug altid handsker eller værktøj, når du håndterer fælder med døde rotter.
• Hygiejne: Rens sår omgående med sæbe og vand, hvis du bliver bidt eller kradset.
• Professionel hjælp: Ved store infestationer bør man overlade fangsten til autoriserede bekæmpere.

Typiske fejl ved bekæmpelse af have-skadedyr

Mange grundejere begår tekniske og strategiske fejl i deres forsøg på at slippe af med skadedyr, hvilket ofte forværrer problemet eller fører til lovbrud.

1. Brug af ultralyd mod muldvarpe: At tro at en elektronisk pæl kan drive en hel koloni væk. Det er spild af penge, da effekten ikke er dokumenteret af instanser som Skadedyrlaboratoriet.
2. Manglende anmeldelse af rotter: At forsøge at bekæmpe rotter selv med fælder uden at anmelde det. Dette betyder, at naboens rotter blot flytter ind i din have igen efter kort tid, da kilden ikke er fjernet.
3. Ulovlig brug af gift: Anvendelse af ikke-godkendte gifte eller rottegift privat. Siden 2011/2012 har det været forbudt for private at besidde antikoagulanter grundet risikoen for sekundær forgiftning.
4. Uhensigtsmæssig tætning: At bruge silikone eller polyurethan-skum alene til at lukke huller. Rotter og mus bider direkte igennem disse materialer; der skal altid anvendes metalnet eller ståluld for reel effekt.
5. Dårlig placering af fælder: At stille musefælder midt på gulvet i stedet for langs væggene, hvor musene naturligt bevæger sig pga. deres dårlige syn og tendens til at følge kanter.
6. Manglende rengøring af foderstationer: At fodre fugle uden at fjerne spildte frø under foderautomaten, hvilket fungerer som en konstant fødekilde for gnavere.

Konklusion

Effektiv håndtering af muldvarpe, mus og rotter kræver en differentieret tilgang baseret på artens biologi og lovgivningen. For private er den gyldne regel: Brug mekaniske fælder mod muldvarpe og mus, fokuser massivt på forebyggelse ved at tætne bygninger med metalnet og fjerne fødekilder, og anmeld altid rotter til kommunen med det samme.

Vi anbefaler, at man starter med en grundig gennemgang af haven for at identificere aktive gange og adgangsveje. Ved at kombinere fysiske barrierer (som stålnet) med strategisk placerede fælder kan man opnå en holdbar løsning uden at gå på kompromis med dyrevelfærden eller miljøet. Husk, at koordinering med naboerne er den eneste vej til permanent rottefrihed.

Opsummering af indsatsområder

For at sikre et langsigtede resultat bør man skelne mellem akut bekæmpelse og langsigtet sikring. Herunder ses de vigtigste prioriteringer for hver art:

• Muldvarpe: Fokus på præcis placering af muldvarpesaks i aktive gange.
• Mus: Kombination af tætning af huller og brug af musekasser. Det er vigtigt at fjerne adgang til fuglefoder og affald for at bryde fødekæden.
• Rotter: Øjeblikkelig anmeldelse til kommunen jf. BEK nr. 991 af 21. august 2024. Private må ikke anvende rottegift, da dette er ulovligt og kan medføre sekundær forgiftning af andre dyr.

Valg af udstyr til haven

Når man vælger værktøjer til at holde haven i orden og fri for skadedyr, bør man prioritere holdbare materialer. Til den generelle vedligeholdelse kan en WOLF-Garten ukrudtsudtrækker hjælpe med at holde bede rene, hvilket gør det lettere at spotte nye muldvarpeskud. Hvis man oplever problemer med flyvende insekter i forbindelse med haveopholdet, kan en Nedis INKI110CBK6 være en effektiv løsning til at reducere bestanden af flyvende skadedyr uden brug af kemikalier.